Vores vision er at sikre uddannelse i verdensklasse og adgang til livslang læring for alle borgere. Det vil vi gøre ved at binde uddannelsessektoren sammen og samarbejde på tværs.
Med konstant forandring følger et behov for livslang læring. For at kunne gribe mulighederne og forholde os kritisk til udviklingen samtidigt, er vi nødt til at skabe forudsætninger for, at de rette kompetencer er til rådighed i samfundet på både kort og lang sigt.
Ingen enkelte individer eller organisationer har alle svarene på, hvad der bliver vigtigt at lære i fremtiden og heller ikke hvordan. Derfor er ambitionen i dette projekt at gå undersøgende og samarbejdende til værks for at skaffe svar og opbygge samarbejder på tværs.
EdTalk samler interessenter, som arbejder med fremtidens uddannelse, læring, teknologi og arbejdsmarked. Målet er, at vi sammen kan bidrage med viden, erfaringer og ideer til, hvordan vi skaber det bedste grundlag for nuværende og kommende generationer.
Derfor går vi sammen om fremtidens uddannelse nu.
Bliv en del af dialogen om livslang læring, uddannelse, teknologi og arbejdsmarked. Bidrag til temaer, debatter, begivenheder.
Vi er en gruppe dedikerede mennesker, som vil skabe de bedste rammer for uddannelse og læring.
EdTalk sætter fokus på fremtidens danskundervisning med fokus på litteraturundervisning.