Albatros

Forsknings- og udviklingsprojekt som bringer teknologiske problemstillinger ift. AI ind i klasserummet i matematik

Forløb, forskning, inspiration og events

Vores fokus

Albatros handler om at arbejde med teknologiske problemstillinger om bias, gennem matematikundervisningen. Dette gøres på fagets præmisser og det betyder bl.a. at undervisningen holder sig indenfor Fælles Mål for matematik. I kommer således til at arbejde med teknologiforståelse, uden at nye fagligheder som fx computational thinking eller programmering inddrages.

Om Albatros

Vi er en gruppe matematiklærere, didaktikere og læringseksperter, der brænder for at vise, hvordan matematik kan spille en aktiv rolle i forståelsen af den digitale verden. Vores fælles udgangspunkt er en stærk faglig kærlighed til matematik – og en tro på, at undervisningen skal give mening i elevernes virkelighed.

Derfor udvikler vi læringsforløb, hvor teknologiske problemstillinger – som fx bias i kunstig intelligens eller dataetik – foldes ud gennem arbejdet med matematik. Vi tror på, at elever bliver mere motiverede, når de oplever, at matematik ikke kun handler om facit, men også om at forstå og undersøge verden.

Alle vores forløb er tænkt til brug i grundskolen, og de ligger solidt inden for Fælles Mål. Vi arbejder ikke med programmering eller “nye fag” – men på matematikfagets egne præmisser.

Vores tilgang er praktisk, undersøgende og virkelighedsnær. Vi udvikler, tester og justerer i tæt samarbejde med elever og lærere, og vi lægger vægt på, at materialerne både er til at gå til – og til at lære noget af.

Albatrossen flyver ikke hurtigt, men den flyver langt – ligesom vores mål om at skabe undervisning, der sætter sig som erkendelse hos eleverne.

Udtalelse

“Albatros-forløbene har givet mine elever en helt ny forståelse for, hvordan matematik hænger sammen med deres digitale hverdag – fra streamingtjenester til chatbots og skærmtid. Materialet er velstruktureret, undersøgende og lægger op til gode samtaler om både algoritmer og ansvar. Det er sjældent, at jeg ser så høj elevdeltagelse i matematikundervisningen!””
Michael Hansen, Matematiklærer, Vejen Skole
Kontakt os direkte, hvis du eller din organisation vil samarbejde med EdTalk. Vi har kaffe på kanden, men vi kan også bookes til en kort præsentation online - ligesom vi kommer rundt i hele landet.
Kontakt
Mathias Lund

Mathias Lund

Stifter og faglig direktør
Mathias vil gøre en forskel for dansk uddannelse og har gennem de sidste 10 år haft dannelse, teknologi, demokrati, undervisning og læring som sit omdrejningspunkt.
Joel Haviv

Joel Haviv

Adm. direktør og medstifter
Joel rådgiver virksomheder og holder foredrag om dillemaer i arbejdslivet og ledelse han fokus på inklusion og et rummeligt arbejdsmarked. Bogaktuel med 'Arbejdslivets dilemmaer'.